nørden bag indkøb & rist
Roaster's notes
Kaffen er lysristet for at bevare den friske syre og de saftige frugtnoter, som den forlængede fermentering har fremhævet. Sødmen er dyb og intens, mens chokoladetonerne giver struktur og balance.
Den er oplagt som filterkaffe, hvor kompleksiteten virkelig folder sig ud, men kan også brygges som en spændende og frugtig espresso.
historien bag
Kaffen kommer fra området omkring Sipi Falls ved Mt. Elgon i det østlige Uganda og er forarbejdet i samarbejde med Kawacom. Her arbejdes der tæt sammen med små producenter, som leverer kaffe til udvalgte partier, hvor der eksperimenteres med efterhøstprocesser for at løfte kvaliteten og skabe nye smagsudtryk.
Den forlængede fermentering er et bevidst valg, der kræver både erfaring og kontrol, men som kan give ekstra dybde og kompleksitet i koppen. Resultatet er en kaffe, der tydeligt afspejler både området og den nysgerrighed, der præger arbejdet hos producenterne og kooperativet.