Kom i gang som barista i dit eget køkken 

Af: Omar aka. Kaffedirektøren.
August - 2021

Det er fascinerende at se baristaen bag disken jonglere med kaffebønner, steame mælk, lave latte art og betjene kunder (nogle gange på samme tid!).

Men du behøver stå hver dag i en kaffebar for at blive en ganske habil barista - du kan såmænd blive det hjemme i dit eget køkken.

Der er dog nogle ting, du bør have tjek på, inden du giver dig i kast med at lave verdensklasse kaffe derhjemme. I denne guide får du de vigtigste tips til, hvordan du på ingen tid kan løfte dine kaffe-skills!

Lad os gøre det klart med det samme: Denne artikel giver dig IKKE alle de konkrete svar, du leder efter. I stedet skal du se det som en guide til at hjælpe dig godt i gang med din rejse som barista.

Rigtig kaffe får du ikke i supermarkedet

Fik vi din opmærksomhed? Der er uden tvivl nogle, der vil protestere mod det udsagn, men vi står ved det - rigtig kaffe er nemlig kvalitetskaffe, og det finder du ikke i noget supermarked!

For at få den bedste kaffe, skal du have kaffebønner i topkvalitet. Her spiller mange faktorer ind, men det vigtigste at kigge på er, om bønnerne er friskristede. Optimalt set skal bønnerne være ristet inden for en til tre uger, og så friskristede kaffebønner finder du bare ikke på hylderne, hvor du gør dine dagligvareindkøb.

Hvis du er heldig, finder du nogle bønner, der er ristet inden for det seneste kvartal, og der er altså langt fra op til 13 uger ned til de maksimale tre uger, du bør gå efter!

Men gør vakuumpakningen ikke det med tiden ligegyldig? På ingen måde! Hvis kaffebønnerne ikke er ristet inden for maksimalt tre måneder (som sagt helst inden for tre uger), skal du ikke spilde dine penge på dem.

Køb dine bønner direkte fra et risteri, fra en en kaffebar med eget risteri eller en webshop som Minim Coffee Co. (forudsat webshoppen har eget risteri - hvilket vi selvfølgelig har).

 Brug aldrig vand fra hanen

Mener vi virkelig det? Ja, det kan du tro!

Vandet i Danmark er meget kalkholdigt, og det er ren gift for missionen om at lave en god kop kaffe. Derudover forkorter kalken også levetiden for dit udstyr (faktisk kan der ryge flere år af levetiden på den konto).

Den nemmeste måde at komme uden om problemet med kalkholdigt vand er at købe flaskevand (11⁄2 liter for 2-3 kr. plus pant i supermarkedet).Hvis du ikke har lyst til at bruge så meget plastik, kan du investere i en kande med indbygget vandfilter. De er ikke dyre og fungerer helt perfekt (og så smager et glas koldt, filtreret vand helt fantastisk!). Du kan købe sådan en filterkande på de fleste webshops, der forhandler kaffeudstyr - du skal i hvert fald ikke regne med at finde den i en almindelig butik.

Få styr på vægten - og tiden

Du skal bruge en digital vægt, der kan måle i gram. Optimalt set har den også en indbygget timer, da tiden er en afgørende faktor i kaffebrygning. Du kan også klare dig med en køkkenvægt og et digitalt æggeur, hvis du hellere vil ønske dig sådan en digital vægt end købe den selv.

Varm vandet til den rigtige temperatur

Du har nok en elkedel i forvejen. Men kan du regne ud, hvornår vandet rammer omkring 93 grader Celcius? Hvis du kan, er du seriøst sej! Men i virkeligheden er det de færreste, der er i stand til at bedømme, hvad vandets temperatur er i en tændt elkedel.

Derfor er det en rigtig god idé at forkæle dig selv med en elkedel med temperaturmåler. Du skal helst ramme en temperatur på omkring 93 grader for at få den bedste kaffe, men fx 90 grader kan også gøre det. Du kan få elkedler, der kan indstilles til at slukke, når vandet når netop 90 grader, og på den måde har du styr på temperaturen.

Hvis du er glad for den elkedel, du allerede har, kan du også klare udfordringen med vandtemperatur med et termometer. Det kræver bare, du holder lidt bedre øje med opvarmningen af vandet.

Svanehals - elegant og praktisk

Som en lille note til det med elkedel, vil vi anbefale dig at se, om du kan få fingre i en elkedel med både temperaturmåler og svanehals. Svanehalsen gør det nemlig meget nemmere at dosere vandet og holde styr på vandstrømmen, når du skal hælde det op.

Denne detalje hører i høj grad under “nice to have”-kategorien, men du bliver glad for den lille detalje i længden. Og hvis du ikke finder en elkedel med svanehals, vil vi anbefale dig at få fingrene i en kande med svanehals at have ved siden af.

Kaffekværnen er dit vigtigste udstyr

Hvis vi ser bort fra kvaliteten af kaffebønnerne, er det kaffekværnen, der er mest afgørende for kvaliteten af det endelige resultat af brygningen. En kaffekværn skal kunne kværne bønnerne ensartet HVER gang, for ellers får du aldrig et godt resultat.

Forklaringen ligger i størrelsen på de korn, kaffebønnerne bliver kværnet til. En ting er, at kværnen skal kunne kværne til den type kaffe, du gerne vil have (kværningsgrad kan du læse mere om i artiklen her/link), men hvis kværnen både laver grovere og finere korn i samme omgang, kommer du ikke til at få et godt resultat.

Hvilken kaffekværn, du skal ud og investere i, kommer an på dit budget. Ligesom med biler er der priser for enhver smag. Når du når over fx 5-6000 kroner for en kaffekværn, er præferencerne dog mere en diskussion om brand end om egentlige kvalitetsforskelle.

Du skal op på, og helst over, 700 kroner for en kaffekværn. Ellers får du simpelthen ikke et godt nok produkt, og så er det bare spild af penge.

Du kan også klare dig med en helt billig løsning i form af en håndkværn. Det er dog kun en mulighed, hvis du ikke skifter mellem bryggemetoder. Det kræver nemlig masser af erfaring at kunne tilpasse en håndkværn til forskellige kværnegrader.

Hvis du vælger at købe en håndkværn, skal du stadig være opmærksom på, at den skal kunne kværne ensartet. Du vil aldrig få samme resultatet med en håndkværn som ved en mekanisk kværn, men til en pris af omkring 250 kroner, er du hurtigt og billigt i gang.

Så har du, hvad du skal bruge!

Næste punkt er at få brygget den bedste kaffe, du overhovedet kan forestille dig. Det er en hel videnskab, hvis man virkelig går nørdet til det. Derfor har vi gjort det lidt mere simpelt og samlet en præcis guide til dig omkring de forskellige former for brygning. Du finder guiden lige her. 

Husk, at ingen bliver verdensmester til noget første dag, de giver sig i kast med det. Hvis du ikke har været vant til at lave kaffe, som det skal gøres rigtigt, vil det kunne føles som en stor mundfuld. Men hæng i og eksperimentér, så løfter du hurtigt dit niveau!

Du er altid velkommen til at kigge forbi vores Minim Coffee Co. kaffebar i København. Så kan du også smage på godterne, inden du beslutter dig for, hvilke bønner du vil hjem og eksperimentere med!

Og hvis du ikke har lyst/tid/mulighed for at lægge turen forbi hovedstaden, kan du sagtens skrive eller ringe til os - vi er kun ude efter at hjælpe dig bedst muligt!

POPULÆRE PRODUKTER

Smagspakken - 3 x 250g
Smagspakken - 3 x 250g
Smagspakken - 3 x 250g
Smagspakken - 3 x 250g
Smagspakken - 3 x 250g

Smagspakken - 3 x 250g

225,00 DKK
No. 31 | Colombia
No. 31 | Colombia
No. 31 | Colombia

No. 31 | Colombia

149,00 DKK
No. 43 | Etiopien
No. 43 | Etiopien
No. 43 | Etiopien
No. 43 | Etiopien

No. 43 | Etiopien

84,00 DKK
No. 84 | Honduras
No. 84 | Honduras
No. 84 | Honduras
No. 84 | Honduras

No. 84 | Honduras

84,00 DKK